Lige nu er der millioner af mennesker på tværs af hele verden, der lægger deres liv, sjæl, håb, drømme, tid, penge og energi i at udvikle nye ideer, der fuldstændig flopper efter lanceringen.På præcist samme tid er der et meget mindre antal mennesker, der udvikler nye ideer, som vil vise sig at blive en succes – og nogle af dem vil blive en gigantisk succes: Den næste iPod, den næste Google, den næste Twitter, osv.Hvilken gruppe er du i?De fleste mennesker tror, at de arbejder på et vinder produkt, men vi ved med sikkerhed, at det ikke kan være sandt.De fleste ideer fejler og det at forudsige en reel markedssucces for en ny ide med bare et gran af sikkerhed er tæt på at være umuligt. Nogle fantastiske ideer, der bare ”ikke kan fejle”, viser sig at blive gigantiske flop, men andre helt skøre ”hvem ville købe det?” ideer viser sig at blive til spektakulære successer. Nogle mennesker og organisationer er muligvis bedre til at forudsige succes end andre, men selv de bedste venture fonde, investorer eller iværksættere investerer af og til alt for meget i de forkerte ideer og væl-ger ofte ikke at investere i de rigtige ideer.Hvis det eneste vi har er en ide til et nyt produkt (eller service, eller bog, etc., så er det bedste vi kan gøre at indsamle meninger om dets brugbarhed eller markedspotentiale. Ideer er uhåndgribelige og abstrakte; meninger er subjektive og endnu mere abstrakte; når du kombinerer de to får du en stor uhåndgribelig bold med abstraktioner og meninger. Ikke meget at arbejde videre med.Traditionelle prototyper kan hjælpe med at teste og validere markedspotentialet for nye ideer mere konkret og objektivt ift. ideer og meninger. I mange tilfælde er udviklingen af en ”ordentlig prototype” for svært, dyrt eller tager for lang tid. Det er ikke unormalt at investere uger, måneder eller år, og hundrede tusinde eller millioner af kroner i udviklingen af prototyper. Derudover, er de fleste prototyper bedst velegnet til at besva-re spørgsmål såsom: ”Kan vi bygge det? Eller ”Vil det virke som forventet?”, i stedet for at fokusere på spørgsmål såsom: ”Skal vi overhovedet bygge det?” Eller ”Hvis vi bygger det, vil folk så købe og bruge det?” Med mindre du positivt kan besvare sidstnævnte spørgsmål, så betyder de førstnævnte spørgsmål ingenting.Prototyper kan hjælpe dig til at fejle hurtigere, men ofte ikke hurtigt nok eller billigt nok. Jo mere du investerer i noget, jo sværere er det at give slip og indrømme, at det var det forkerte. Når du har en ”ordentlig prototype”, som virker, så er det fristende at arbejde på den lidt mere og investere lidt mere: ”Hvis vi tilføjer denne feature, så er jeg sikker på, at folk endelig vil bruge det”. Prototyper bliver ofte til produkttyper – en prototype, som er gået for langt – og du kan glemme alt om et fejle-hurtigt-farvel. I spændet mellem abstrakte ideer og ”ordentlige prototyper” findes der pretotyper. Pretotyper gør det muligt at indsamle værdifulde brugs- og markedsdata med henblik på at tage en go/no-go beslutning for en ny ide til en brøkdel af omkostningen ved at lave prototyper: Timer eller dage i stedet for uger eller måneder, håndører i stedet for mange penge. Preto-typing hjælper dig til at fejle hurtigt, komme hurtigt på benene igen og giver dig masser af tid, penge, energi og entusiasme til at udforske nye ’tweaks’ eller ideer indtil du rammer noget som folk tilsyneladende vil have – det sjældne og vidunderlige rigtige det!Meget af det du læser i denne bog vil virke åbenbart og selvfølgeligt for dig. Men inden du afviser det alt for hurtigt, så kig dig omkring på alle de produkter, serviceydelser, apps, bøger, osv. som lanceres hver eneste dag og hurtigt fejler derefter. De fleste af disse nye produkter fejler ikke fordi de folk, som har arbejdet på dem var dumme, dovne eller inkompetente, heller ikke fordi de blev bygget eller markedsført dårligt, men fordi det ikke var det rigtige produkt til at begynde med!